LEPAS sætter fokus på sin NEV-portefølje forud for lanceringen i Danmark i 2027
COPENHAGEN, DENMARK, November 4, 2026 /EINPresswire.com/ -- WUHU, Kina, 4. november 2026 – LEPAS, Chery Groups helt nye premiumbrand inden for nye energikøretøjer (NEV), som planlægger at lancere i Tjekkiet, Danmark, Ungarn, Slovakiet og Sverige i første halvår af 2027, sætter fokus på sin voksende produktportefølje, mens brandet forbereder sig på at bringe elegant mobilitet ud til flere europæiske kunder.
LEPAS fik sin europæiske debut under Milan Design Week tidligere i år og har indledt markedsintroduktionen i Storbritannien, Italien og Spanien. På Auto China 2026, under temaet ”Elegance Moves the World”, præsenterede brandet sin NEV-strategi og sin globale produktportefølje, herunder LEPAS L6 EV, LEPAS L4 EV og LEPAS L6 PHEV. Disse milepæle viser fortsat LEPAS’ evne til at levere inden for tre centrale områder – brand, produkt og globalt netværk – i løbet af brandets ”Year of Delivery” (leveranceår) i 2026.
Et elegant brand: fra teknologisk revolution til livsstil
Det globale NEV-marked bevæger sig fra hurtig ekspansion til værdidrevet vækst. Nutidens brugere forventer mere end rækkevidde og acceleration – de søger en mere raffineret mobilitetsoplevelse med mennesket i centrum.
LEPAS blev skabt som svar på denne udvikling. Som det foretrukne brand for et elegant liv i bevægelse vil LEPAS løfte nye energikøretøjer fra et teknologisk kapløb til et livsstilsvalg. Visionen er samlet i temaet ”Elegance Moves the World” – at gøre hver tur til en mere selvsikker, ubesværet og raffineret oplevelse.
Zhai Xiaobing, CEO for LEPAS, siger: ”Når nye energikøretøjer bliver normen, hvad kan et brand så ellers tilbyde? Vores svar er enkelt: at gøre mobiliteten lettere, teknologien mere intuitiv og livet mere afslappet. Nye energikøretøjer er ikke længere bare et teknologisk skifte – de er ved at blive en livsstil. LEPAS er skabt til bedre at forstå, hvordan mennesker faktisk lever.”
Med opbakning fra Cherys globale netværk inden for forskning og udvikling bygger LEPAS på tre grundpiller – leopardæstetik, raffineret indretning og elegant teknologi – og gør idéen om ”elegance” håndgribelig og brugerfokuseret.
En markant NEV-portefølje: LEPAS L6 EV, LEPAS L4 EV og LEPAS L6 PHEV
Med den intelligente NEV-platform LEX som fundament har LEPAS opbygget en struktureret portefølje med LEPAS L4, LEPAS L6 og LEPAS L8 i centrum. På Auto China 2026 blev tre nøglemodeller præsenteret, som imødekommer en bred vifte af brugerbehov – fra daglig pendling i byen til lange rejser.
LEPAS L6 EV er designet til bymobilitet og har en lav, bred stand inspireret af leopardæstetikken samt et karakteristisk lysdesign. Bilen er udstyret med VPD (Valet Parking Driver), H-NOA (Highway Navigate on Autopilot), Bosch IPB (Integrated Power Brake) 2.0 og en avanceret AI-assistent (AI Agent), der giver problemfri interaktion under kørsel, parkering og i kabinen. Det omsluttende cockpit forener stemningsbelysning, duft og køreprogrammer og skaber et mere lydhørt og komfortabelt miljø – med fokus på enkelhed frem for kompleksitet.
LEPAS L4 EV henvender sig til let bykørsel med dynamisk design, kontrastfarver og karakteristiske fælge. Den yder 160 kW og har multilink-uafhængig baghjulsophængning, et globalt afstemt chassis samt 21 førerassistance- (ADAS) og konnektivitetsfunktioner. Med en rækkevidde i 500 km-klassen og hurtigopladning forener den daglig pendling med weekendture – for en praktisk og bekymringsfri køreoplevelse.
LEPAS L6 PHEV er et alsidigt valg til både bykørsel og lange ture. Super Hybrid-systemet giver forlænget rækkevidde, samtidig med at bilen bevarer designsproget leopardæstetik og LEX-platformens afstemning. Den er designet til at give en ”bekymringsfri” elegant køreoplevelse.
Tilsammen afspejler modellerne LEPAS’ produktfilosofi: ”Good-looking, Fun, Practical, and Enjoyable” (flot, sjov, praktisk og fornøjelig). De understøtter også brandets strategi om at introducere 10 NEV-modeller i løbet af de næste tre år med flere forskellige drivlinjer.
Et hastigt voksende globalt netværk
LEPAS fik sin europæiske debut under Milan Design Week tidligere i år, endnu et vigtigt skridt i den globale ekspansion. Siden da har brandet indledt markedsintroduktionen i Storbritannien, Italien og Spanien, mens den planlagte lancering i Tjekkiet, Danmark, Ungarn, Slovakiet og Sverige i første halvår af 2027 bliver næste fase i væksten i Europa.
LEPAS er bevidst om, at kundernes forventninger, kørselsforhold og graden af elektrificering varierer mellem disse markeder. Som forberedelse til ekspansionen på fem nye europæiske markeder opbygger brandet relationer i hele regionen og byder samarbejdsmuligheder med partnere inden for en lang række områder velkommen.
Fra brandvision til virkelige produkter og fra den europæiske debut til yderligere planlagte markedslanceringer i 2027 viser LEPAS, at elegance er mere end et koncept – det er en ny form for mobilitetsoplevelse, som brugerne kan se, mærke og vælge.
Yderligere oplysninger om lanceringstidspunkt, modeludbud samt lokale salgs- og serviceforhold vil blive offentliggjort senere.
– SLUT –
Om LEPAS
LEPAS er Chery Autos premiumbrand inden for nye energikøretøjer (NEV) og arbejder for at skabe elegante mobilitetsoplevelser for brugere over hele verden. Med ambitionen om at blive det foretrukne brand for et elegant liv i bevægelse forener LEPAS leopardæstetik, elegant teknologi og raffineret indretning – og forvandler elegance til en køreoplevelse, du kan se, mærke og stole på. Med støtte fra et voksende globalt forhandlernetværk med mere end 500 salgs- og servicesteder udvider LEPAS sin internationale tilstedeværelse gennem lokal drift og leverer produkter og oplevelser, der er tilpasset brugere på markeder over hele verden.
Om Chery Auto
Chery Auto blev grundlagt i 1997 og er en global bilproducent med speciale i køretøjsudvikling, intelligente teknologier og løsninger inden for ny energi. Virksomheden er til stede i mere end 130 lande og regioner, understøttet af et stærkt internationalt netværk inden for forskning, produktion og strategiske partnerskaber. Chery Auto har i 23 år i træk været Kinas største eksportør af personbiler blandt kinesiske mærker. Med sin globale filosofi ”In somewhere, For somewhere, Be somewhere” arbejder Chery Auto for at fremme bæredygtig mobilitet gennem kontinuerlig innovation og globalt samarbejde. Inden for Chery Group forbereder brandet iCAUR sig også på at gå ind på en række europæiske markeder, hvilket yderligere udvider koncernens tilstedeværelse i regionen.
#TogetherInElegance / Sammen i elegance
#LEPASGlobalElegantLifestyleWeek2026 / LEPAS’ globale uge for elegant livsstil 2026
#LEPASGlobalJourneyOfElegantDriving #LEPASL6EV / LEPAS’ globale rejse for elegant kørsel / LEPAS L6 EV
#WorldPremiereOfTheLEPASConceptCar #LEPASAllNewConceptCar / Verdenspremiere på LEPAS’ konceptbil / LEPAS’ helt nye konceptbil
#GlobalEleganceNight #GlobalCoCreation #GlobalPartner #UserSummit / Global elegance-aften / Global samskabelse / Global partner / Brugertopmøde
s stubbs
Influence Emobility
Legal Disclaimer:
EIN Presswire provides this news content "as is" without warranty of any kind. We do not accept any responsibility or liability for the accuracy, content, images, videos, licenses, completeness, legality, or reliability of the information contained in this article. If you have any complaints or copyright issues related to this article, kindly contact the author above.


